Forside » Maskiner og værktøj » Motordrevet håndværktøj
Håndrundsave og kædesave Brug altid høreværn ved savearbejde. Ved støvende arbejdsopgaver skal der bruges rundsave eller skærebord med udsugning. Kædesave skal være typegodkendte eller CE-mærkede, og de må normalt ikke bruges af unge under 18 år. Man skal altid bruge hjelm, øjenværn, sikkerhedsbukser og sikkerhedsstøvler, når man arbejder med kædesave. Pudse- og boremaskiner Slut rystepudsere, excenterslibere og båndslibemaskiner til udsugningsanlæg, hvis det er muligt – ellers skal man bruge pose til opsamling af støv. Boremaskiner bør have lokal udsugning. Brug støvmaske, hvis udsugning ikke er mulig eller ikke er tilstrækkelig. Begræns arbejdstiden pga. vibrationer. Vinkelslibere Sprængning af skiver er den alvorligste risiko ved slibe- og skæremaskiner. Vær omhyggelig med at vælge de rigtige skiver til opgaven og brug værktøjet korrekt. Brug altid øjenværn og høreværn ved slibning og skæring. Støv fjernes ved sug på maskinen eller der anvendes åndedrætsværn. Vinkelslibere kan have et højt vibrationsniveau og bør derfor kun bruges i kortere tid ad gangen. Bolte- og sømpistoler Bolte- og sømpistoler er farlige skudværktøjer, som ikke må bruges af unge under 18 år. Skytten skal have grundig instruktion og kende alle enkeltheder i brugsanvisningen. Der skal altid bruges høreværn. Boltpistoler skal være CE-mærkede eller typegodkendt af Arbejdstilsynet.
Senest revideret den 13. november 2012 Ansvarlig for siden: Sven Rose
Her finder du relevante materialer:
Fakta om indkøb af høreværn
Søg i alle materialer fra BAR BALæs mere
Bygergo.dktekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser