Ulykke - BAR Bygge & Anlæg
Planlægning - BAR Bygge & Anlæg
Løft og arbejdsstillinger - BAR Bygge & Anlæg

VVS

Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, skadelige kemikalier, røg og støv samt støj og vibrationer er de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader blandt VVS-montører. Arbejdsulykker sker især ved fald og nedstyrtning samt ved forkert brug af værktøj.

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger
Brug tekniske hjælpemidler som fx løfte- og hejsemateriel samt motoriserede transportvogne, når I skal transportere radiatorer, kedler, gasflasker, varmevekslere, sanitet o.lign. Brug lift eller platform i stedet for stige. Begræns arbejdstiden i belastende arbejdsstillinger fx i krybekældre, under køkkenvaske, i brønde og med montering af radiatorer.

Skadelige kemikalier, røg og støv
Erstat farlige kemikalier med mindre farlige. Brug fx skærevæsker uden mineralolier. Sørg for en ordentlig instruktion, fx med udgangspunkt i arbejdspladsbrugsanvisningen og husk, at I kun må arbejde med svejsning, epoxy- og polyurethanprodukter samt asbestholdige materialer, hvis I har gennemgået en særlig uddannelse.

Udsugning placeres så tæt på forureningskilden som muligt. Sørg for god ventilation i arbejdslokalet og for god personlig hygiejne – især når I arbejder med hudskadelige stoffer og biologisk materiale.

Støj og vibrationer
Vælg de maskiner, som støjer og vibrerer mindst og brug altid høreværn, når I arbejder i støj. Vælg desuden værktøjer med vibrationsdæmpende håndtag og brug fx diamantbor eller diamantskæring i stedet for mejselhammer. Undgå at arbejde for længe ad gangen med vibrerende værktøj.

Arbejdsulykker
Vær særligt opmærksomme, når I arbejder på tage, afsatser, stilladser, stiger og lignende. Brug fx rullestilladser og lifte i stedet for stiger. Brug faldsikringsudstyr, når andre sikkerhedsforanstaltninger ikke er tilstrækkelige. Pas på ved arbejde i brønde med lav iltkoncentration.

Brug afskærmning på maskiner og værktøj. Ryd op og hold orden, så I forhindrer, at I selv eller andre snubler over materialer, affald m.m.


Senest revideret den 25. april 2013

Find materialer

Søg i alle materialer fra BAR BA
Læs mere

BAR hjemmesider

Bygergo.dk
tekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser

Byggesikkerhed.dk
undervisningsmateriale

Forebyg.nu
– forebyggelse af ulykker inden for bygge og anlæg

Haandbogen.info
- arbejdsmiljø i bygge og anlæg

Styrpaastofferne.dk
om kemi i byggeriet

Samarbejde og trivsel
om psykisk arbejdsmiljø

Andre gode links

Anlægsarbejde - Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser

Opførelse og nedrivning af byggeri - Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser

Færdiggørelse af byggeri - Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser

APV-skema for VVS

Faktablad om VVS

Faktablad om uddannelseskrav for isolatører

Faktablad om uddannelseskrav for vvs-arbejde

Oversæt