Ulykke - BAR Bygge & Anlæg
Planlægning - BAR Bygge & Anlæg
Løft og arbejdsstillinger - BAR Bygge & Anlæg

Tagdækning

Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, røg, støv og kemikalier samt støj og vibrationer er de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader blandt tagdækkere.

Tunge løft
Indretningen af arbejdspladsen er vigtig, for at I kan komme til med tekniske hjælpemidler og dermed undgå tunge løft. Brug sækkevogn ved transport af tagpap på taget og flaskevogn til gasflaskerne. Alternativt placeres gasflasker på terræn, med en lang gasslange til taget.

I forbindelse med udlægning af isoleringsmaterialer kan vægten reduceres ved at udlægge isoleringen i flere lag eller ved at minimere størrelsen af pladerne.

Hvis I monterer mindre ovenlys manuelt, bør I bruge hjælpehåndtag og i øvrigt være flere om løftene, når det er nødvendigt. Læs mere om løft

Støv og sundhedsskadelige stoffer og materialer
Brug åndedrætsværn ved afrivning af isoleringsmaterialer.

Sørg for, at røgfanen vender væk fra arbejdsstedet og dine kolleger.

Arbejde med tagpapdækning kræver, at I har gennemgået kurset Tagdækning – sikkerhed ved arbejde med asfaltmaterialer, eller at I er instruerede af en, der har gennemgået kurset.

Arbejdsulykker

  • Pas på ved arbejde i højden. Tjek at rækværker og afdækning af huller er i overensstemmelse med reglerne. Brug faldsikring, når andre sikkerhedsforanstaltninger ikke er mulige eller tilstrækkelige.
  • Husk, at der altid skal være førstehjælpsudstyr og rigeligt med koldt vand på arbejdsstedet
  • Sørg for orden og ryddelighed. Ryd op så ingen snubler over materialer, affald m.m.

Støj
Beskyt jer mod støjende værktøj. Vær især opmærksom på, at gasbrændere kan have en støjbelastning på op til ca. 100 dB. Der skal derfor anvendes høreværn ved dette arbejde. Læs mere om støj


Senest revideret den 11. oktober 2012
Ansvarlig for siden: Sven Rose

Find materialer

Søg i alle materialer fra BAR BA
Læs mere

BAR hjemmesider

Bygergo.dk
tekniske hjælpemidler og gode arbejdsprocesser

Forebyg.nu
– forebyggelse af ulykker inden for bygge og anlæg

Haandbogen.info
- arbejdsmiljø i bygge og anlæg

Styrpaastofferne.dk
om kemi i byggeriet

Samarbejde og trivsel
om psykisk arbejdsmiljø

Byggesikkerhed.dk
undervisningsmateriale

Oversæt