BAR for Bygge & Anlæg på messen "Boligdrømme for alle" i Herning
Vinderne af konkurrencen "Tjek dit arbejdsmiljø" udtrækkes.
Thomas Thomsen, Snedsted
Anne Tovgaard, Herning
Tove T. Jensen, Grindsted
Martin Gren, Gørlev
Niklas Hansen, Nørrresundby
Vinderne modtager hver et gavekort til STARK på 1.000 kr.
Ved danmarksmesterskaberne for lærlinge, som lige er afholdt i messecenter Herning, havde Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg (BAR Bygge & Anlæg) en stand, hvor der blev uddelt materialer, som kan hjælpe de mindre virksomheder med at få styr på arbejdsmiljøet.
BAR Bygge & Anlæg afholdt samtidig en konkurrence med forskellige spørgsmål om arbejdsmiljø. Og på sidste messedag blev der udtrukket 5 vindere af et gavekort til STARK på 1.000 kr. De heldige vindere kan afhente sit gavekort hos sin lokale STARK-forhandler.
Spørgsmålene i konkurrencen handlede om Arbejdstilsynets kommende tiltag. Fra 1. januar 2007 gennemfører Arbejdstilsynet en såkaldt screening af samtlige bygge- og anlægsvirksomheder i Danmark. Det betyder, at alle virksomheder i branchen vil blive besøgt og checket for, om der er styr på arbejdsmiljøforholdene. I første omgang vil Arbejdstilsynet spørge, om virksomheden har lavet en arbejdspladsvurdering (APV) samt har en sikkerhedsorganisation, hvis der er mere end 9 ansatte.
BAR Bygge & Anlæg og branchens organisationer har igennem det sidste halve år gennemført en kampagne over for branchens små virksomheder med henblik på at hjælpe de små virksomheder med at få styr på arbejdsmiljøet.
I den forbindelse gennemføres der mange møder landet over, hvor der informeres om Arbejdstilsynets kommende tiltag samt om, hvilken hjælp de små virksomheder kan hente.
Senest revideret den 16. april 2012