Byggeriets sikkerhedsmålinger
Byggeriets sikkerhedsmålinger (BS-målinger) er en ny observationsmetode og et værktøj til at måle sikkerhedsniveauet på danske byggepladser.
BS-måling kan sammenlignes med "Mønsterarbejdsplads", som allerede nu anvendes af bygherrer og virksomheder i byggebranchen, men resultatet af BS-målingen er mere entydig og fortæller samlet, hvor GOD pladsen er, og ikke hvor DÅRLIG pladsen er.
BS-målinger gør arbejdsmiljøet synligt ved hjælp af et enkelt tal - det såkaldte BS-indeks. Ved jævnlige målinger kan indekset vise udviklingen på den enkelte byggeplads. BS-måling kan også bruges til at sammenligne niveauet mellem forskellige byggepladser.
BS-målemetoden er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i samarbejde med sikkerhedsledere fra en række byggefirmaer, der har afprøvet metoden i praksis med positive erfaringer.

Køb materialet

Hent materialet
(pdf, 1 MB)
Til brug for målingerne anvendes fortrykte skemaer med en tjekliste om, hvorledes observationerne gennemføres.
Se Skema til byggeriets sikkerhedsmålinger
Fakta om materialet:| Type: | Branchevejledning |
| Udgiver: | BAR Bygge & Anlæg |
| Sideantal: | 38 |
| Udgivelsesar: | 2007 |
| Ansvarlig: | Sven Rose |
Senest revideret den 7. februar 2012