Ild, el og svejsning
En lang række arbejdsopgaver og funktioner på byggepladsen stiller særlige krav til planlægning og indretning. I ’Håndbog for sikkerhedsgruppen’ har BAR Bygge & Anlæg beskrevet de forholdsregler, I bør tage for at sikre jer mod ulykker og arbejdsskader i forbindelse med de forskellige arbejdsopgaver.
Brandværn og åben ild
’Varmt arbejde’ som tagdækning, svejsning, lodning, tørring o.l. giver risiko for brand, hvis man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale. Inden ’varmt arbejde’ går i gang, skal man udfylde en aftaleblanket, som fås hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.
Svejsning og skæring
Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tungmetaller, som skal fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid bruge svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme.
El og belysning
El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle kravene i Stærkstrømsbekendtgørelsen. Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod fx at blive kørt over. Belysningen på byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert og forsvarligt. Ved gravearbejde skal man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes.
Håndbogens afsnit om ild, el og svejsning
Vejledninger m.m. fra BAR Bygge & Anlæg
- om Ild, el og svejsning
Senest revideret den 23. august 2010
Ansvarlig for siden:
Jacob Munk