Løft og arbejdsstillinger

Man kan forebygge mange tilfælde af arbejdsskader og nedslidning, hvis arbejdet på byggepladsen bliver planlagt og udført rigtigt.

Mange arbejdsskader og gener opstår i forbindelse med tunge løft, lang tids arbejde i dårlige arbejdsstillinger samt ensidigt gentaget arbejde. Brug tekniske hjælpemidler hvor det er mulig. Læs mere på hjemmesiden www.bygergo.dk

At løfte og bære

Undgå at løfte, hvis det er muligt. Brug kraner, lifte og andre tekniske hjælpemidler. Tilrettelæg arbejdet, så materialer og maskiner skal flyttes og løftes så lidt som muligt. Hvis du er i tvivl, om du kan håndtere en byrde, skal du ikke løfte den.

 

Belastende arbejdsstillinger

Undgå belastende arbejdsstillinger. Brug de rigtige hjælpemidler og tilrettelæg arbejdet anderledes. Hvis man ikke kan opnå en god arbejdsstilling, bør man kun udføre arbejdet i korte perioder.

 

Ensidigt og tungt arbejde

Ensidigt gentaget arbejde, hvor den samme bevægelse gentages mange gange, er særligt belastende for kroppen. Det samme gælder for arbejde i fastlåste arbejdsstillinger samt tungt og hårdt arbejde. Tilrettelæg arbejdet, så man skifter mellem belastende og mindre belastende opgaver i løbet af arbejdsdagen

Planlægning

Man kan i mange tilfælde undgå skader og nedslidning i bevægeapparatet, hvis arbejdet bliver planlagt og tilrettelagt rigtigt. De nødvendige tekniske hjælpemidler skal være til stede på pladsen, der skal være plads og afgangsveje til at bruge dem, og der skal være variation i de daglige arbejdsopgaver.

 

Brancheaftale og Forebyggelsesfonden

Aftale mellem organisationerne i BAR Bygge & Anlæg om forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning i bygge- og anlægsbranchen” er indgået som brancheaftale i forbindelse med oprettelsen af Forebyggelsesfonden. Bygge- og anlægsvirksomheder kan henvise til denne aftale, når de søger om støtte i Forebyggelsesfonden.

 
Dit navn:
Din email:
Modtagers email:
Besked:
         
Senest revideret den 23. august 2010
Ansvarlig for siden: Sven Rose