Planlægning
Byggeriet skal fra starten planlægges, så I kan arbejde på en sikker og forsvarlig måde i alle faser af byggeprocessen. Det indebærer bl.a., at I skal have adgang til det rigtige udstyr og hjælpemidler – og at der skal være plads nok til at bruge det. Samtidig skal materialer, maskiner og bygningselementer leveres på en måde, så de skal flyttes og transporteres så lidt som muligt.
Udstyr og hjælpemidler
Hele byggeprocessen bør tænkes igennem fra starten, så stilladser, kraner, anhugningsudstyr, personlifte, transportører osv. er til stede, når de skal bruges. Facadestilladser bør fx ikke tages ned, før alt facade-, vindues- og tagarbejde er udført.
Plads og adgangsveje
Der skal være plads nok på byggepladsen til, at de nødvendige kraner og andet løftegrej kan bruges forsvarligt. Der skal være god plads til aflæsning og oplagring af materialer og udstyr på pladsen.
Leverancer
Aftal, at materialer leveres til pladsen i den rækkefølge, de skal bruges. Materialerne skal læsses af så tæt som muligt på det sted, de skal bruges. Fx bør tagsten leveres fordelt på taget, og mursten leveres direkte på stilladset. Sig nej til at modtage materialer, som bliver læsset af andre steder end på den aftalte aflæsningsplads.
Vejledninger m.m. fra BAR Bygge & Anlæg
- om Planlægning
Senest revideret den 19. januar 2012
Ansvarlig for siden:
Sven Rose