APV og mærkning
Den bedste måde at forebygge skader som følge af kemiske stoffer på byggepladsen er helt at undgå at bruge dem. Ofte kan farlige stoffer erstattes af mindre farlige. Hvis stofferne ikke kan undgås, skal man sørge for at overholde alle sikkerhedsregler.
APV for farlige stoffer
Når man arbejder med farlige stoffer, skal arbejdsmiljøorganisationen lave en særlig arbejdspladsvurdering, APV, hvor man undersøger, hvilke mulige skader stofferne kan give, og hvordan man forebygger skaderne.
Klassificering og mærkning
Alle stoffer og materialer, som er sundhedsfarlige, brandfarlige eller miljøfarlige, er delt ind i fareklasser og skal mærkes, som det fremgår af figuren. Til hver fareklasse hører et sæt af sikkerhedsregler, som man kan læse i brugsanvisningen.

Læs mere om de nye globale mærkningsregler (CLP) på hjemmesiden www.styrpaastofferne.dk
Brugsanvisninger
Alle farlige stoffer og materialer skal leveres sammen med en let forståelig brugsanvisning (sikkerhedsdatablad) på dansk. I brugsanvisningen kan man bl.a. læse, hvordan materialet er klassificeret, hvordan det skal bruges, og hvilke sikkerhedsregler man skal overholde under brugen.
Giftige stoffer
Hvis man på arbejdspladsen bruger organiske opløsningsmidler, kræftfremkaldende stoffer eller andre giftige stoffer, skal det anmeldes til Arbejdstilsynet. For hvert stof findes grænseværdier og sikkerhedsregler, som altid skal overholdes. Giftige stoffer skal altid være låst inde.
Kombinationsvirkninger
Man skal tage hensyn til, at påvirkningen fra et skadeligt stof kan blive forstærket af andre faktorer. Ofte er man udsat for flere skadelige stoffer på én gang – fx svejserøg fra flere forskellige stoffer, som hver for sig er skadelige. Eller man have hårdt fysisk arbejde i støvfyldt luft eller røg og derfor indånde mere af den forurenede luft.
Se mere i Håndbogen - i kapitel 2 om arbejdspåvirkninger.
Vejledninger m.m. fra BAR Bygge & Anlæg
- om APV og mærkning