Gulvbelægning

Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, støv og kemikalier er blandt de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader blandt folk, der arbejder med gulve og gulvbelægning. Arbejdsulykker opstår især ved fald og snitsår.

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger

Undgå helt at løfte, hvis det er muligt. Brug lifte, sækkevogne og andre tekniske hjælpemidler. Fordel de tunge løft over arbejdsdagen, så I spreder belastningen. Stå op i stedet for at ligge på knæ. Brug værktøj med teleskopskaft ved alle opgaver, hvor det er muligt.

 

Støv og skadelige dampe

Undgå at støve. Slibestøv skal fanges op af filtre på maskinen eller via støvsuger. Undgå at bruge rensemidler og lime, som afgiver skadelige dampe. Hvis de er umulige at undgå, skal I sørge for, at der er god ventilation på stedet. Undgå at bruge slipmidler – brug afhøvling i stedet.

 

Støj og vibrationer

Vælg de maskiner, som støjer mindst og brug altid høreværn, når I arbejder i støj. Vælg de mest vibrationssvage værktøjer med vibrationsdæmpende håndtag. Undgå at arbejde for længe ad gangen med vibrerende værktøj.

 

Arbejdsulykker

Ryd op og hold orden – så forhindrer I, at I selv og andre snubler over materialer, affald mm. Pas på det skærende værktøj. Mange ulykker indenfor faget opstår som snit og sårskader.

Faktablad og APV-skema

BAR Bygge og Anlæg har lavet et Faktablad om gulvbelægning og gulvslibning og en kort vejledning om APV for gulvbelægning og gulvslibning. Her kan du læse mere om, hvordan man undgår de almindeligste ulykker og arbejdsskader.  Se også Faktablad om uddannelseskrav for gulvlæggere.

Dit navn:
Din email:
Modtagers email:
Besked:
         

Senest revideret den 19. januar 2012