Brolæggere og asfaltarbejdere

Tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, skadelige dampe fra asfalt, støv samt støj og vibrationer er de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader blandt brolæggere og asfaltarbejdere. Arbejdsulykker sker især ved fald, trafikulykker samt forkert brug af værktøj.

Tunge løft og dårlige arbejdsstillinger

Undgå at løfte maskiner, sten og materiel manuelt. Brug kraner, lifte og vacuumløftere i stedet. Sørg for at arbejdspladsen er indrettet, så I har plads til at bruge de rigtige hjælpemidler. Få materialer leveret der, hvor de skal bruges.

 

Skadelige dampe og støv

Ved asfaltarbejde skal temperaturen være så lav som mulig, og sundhedsskadelige dampe skal fjernes med ventilation. Planlæg arbejdet, så I støver så lidt som muligt. Skæring i sten og fliser skal fx udføres som vådskæring. Brug åndedrætsværn, hvis dampe og støv ikke kan undgås.

 

Støj og vibrationer

Vælg de maskiner, som støjer og vibrerer mindst og brug altid høreværn, når I arbejder i støj. Undgå at arbejde for længe ad gangen med vibrerende værktøj.

 

Arbejdsulykker

Pas på trafikken. Sørg for, at der er korrekt sikkerhedsafspærring, afmærkning og skiltning af arbejdsstedet, sådan som det er beskrevet i afmærkningsplanen. Brug synligt advarselstøj ved arbejde på vejen. Ryd op og hold orden på pladsen, så I ikke snubler over materialer på jorden.

Faktablad og APV-skema

BAR Bygge og Anlæg har lavet to faktablade for asfaltarbejdere og brolæggere samt to korte vejledninger om APV for asfaltarbejde og APV for brolæggere. Her kan du læse mere om, hvordan man undgår de almindeligste ulykker og arbejdsskader i de to fag. Se også faktablade for uddannelseskrav for hhv. udlægning af asfalt og brolæggere

Dit navn:
Din email:
Modtagers email:
Besked:
         

Senest revideret den 19. januar 2012